Mobbehandlingsplan

På Svanevej Privatskole ønsker vi at være en skole, hvor alle får de bedste betingelser til at trives og have det rart med sig selv og hinanden. Vi mener, at det er uværdigt at lukke øjnene for det faktum, at hvert fjerde barn på de danske skoler ifølge flere undersøgelser bliver udelukket, forhånet og dermed mobbet i sin skoletid. Det er tragisk, men vi tror på at ved en helhjertet indsats kan denne tendens vendes – også på vores skole. Vi er naturligvis klar over, at der ikke findes nogen enkel og nem vej til løsning af problemet.

Til gengæld mener vi, at der relativt hurtigt kan opnås en positiv effekt ved at gå direkte ind i problemet - og handle over for det.

Derfor har vi valgt en aktiv strategi med udgangspunkt i denne antimobbehandlingsplan – for børnenes skyld og for skolemiljøets skyld.

Vi mener, at hovedansvaret for denne proces må ligge hos lærerne og skoleledelsen, men at forældrenes positive holdninger til, hvordan vi behandler hinanden, vil være med til at påvirke processen i den allerbedste retning.

Vores mål med denne handlingsplan er at være med til at forebygge og/eller bryde en ond cirkel – mobningen.

Tænk om vi kunne blive en skole med optimalt indlæringsmiljø. En skole der kunne være med til at udvikle hver eneste elev til et helt menneske!

Mobbedefinition

"En gentagende, systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkeltperson i en social sammenhæng, hvor denne person er "tvunget" til at opholde sig."

Skoleniveau

  • Skolens målsætning/værdigrundlag
  • Alle elever skal oplyses om mobning
  • Viden – selvkvalificering (afliv myterne)
    Alle skolens lærere skal have viden vedrørende mobning og mobbesignaler mv.
    Desuden vigtigt med kurser for videre opkvalificering
  • Undersøgelser
  • Foretage spørgeundersøgelse årligt 8. uge efter sommerferien
  • Aktiviteter i årscyklus
    • Velkomsttale af skoleleder til nye forældres 1. skoledag: Lægge vægt på, at det allervigtigste er at have gode venner og være gode ved hinanden
    • Fødselsdagspolitik på 1. forældremøde
    • Etikdage/temadage
    • Uddele pjece om mobning i forb. m. mobbetema eller 1. skoledag
  • "Rum til fortrolighed"
    Den grønne sofa, hvor man uforpligtende og fortroligt.
  • Fastholde et fornuftigt tilsyn samt indgriben i frikvartererne

Klasseniveau

Konkret og abstrakte metoder:

Konkrete
Forslag til gruppeinddeling
1. Indskolingen
2. Mellemtrinnet
3. Overbygningen

1. Indskolingen

  • "Trin for trin 1-3". Undervisningsmateriale til styrkelse af kompetence i social adfærd med vægtlægning på empati, selvkontrol, problemløsning mv. Klassetrin: 0.-4.kl.
  • Postkasse til "klassens time"
  • Lakmusprøver: nævne 2-3 navne man gerne vil sidde ved siden af. Er alle børn nævnt = godt fundament for socialt godt klima.
    Arbejde konkret med positive værdier:
    - hvad er en god kammerat
    - hvordan tager vi imod nye
    - hvad er en god skoledag
  • Emne på forældremøder og på tværs af forældregruppen.
    Forældremøder:
    - Fast pkt.: Klassens sociale liv. Fra både lærerens samt forældrenes synsvinkel.
    - Kontaktforældrekulturen: Give følelsen og ansvaret for selv at være med, opfordre forældrene til at komme til "sig"/hinanden, udover til læreren.
    - Kontaktforældregruppen indkalder til forældremødet. Dem, der ikke har været ved sidste møde kontaktes personligt af kontaktforældrene. Det er DERES møde
  • Fysiske rammer: Hvordan ser klasseværelset ud?
  • Fællesoplevelser, der styrker sammenholdet som f.eks. udflugter, klassefester, "én-nats-overnatnings arrangement"

2. Mellemtrinnet

  • Samværsregler
    Klassen udarbejder samværsregler for sin egen klasse.
  • Klassemøder én gang om ugen, hvor f.eks. samværsreglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det er gået i ugens løb.
  • "Trin for trin 1-3". Undervisningsmateriale til styrkelse af kompetence i social adfærd med vægtlægning på empati, selvkontrol, problemløsning mv.
    Klassetrin: 0.-4.kl.
  • Kortspillet "Kort og godt" (socialpædagogisk forlag)
  • Postkasse til "klassens time"
  • Lakmusprøver: nævne 2-3 navne man gerne vil sidde ved siden af. Er alle børn nævnt = godt fundament for socialt godt klima.
  • Pigemøder/drengemøder pga. kønsforskelle i mobningen
  • Arbejde konkret med positive værdier:
    - hvad er en god kammerat
    - hvordan tager vi imod nye
    - hvad er en god skoledag
  • Emne på forældremøder og på tværs af forældregruppen
    Forældremøder:
    - Fast pkt.: Klassens sociale liv. Fra både lærerens samt forældrenes synsvinkel.
    - Kontaktforældrekulturen: Give følelsen og ansvaret for selv at være med, opfordre forældrene til at komme til "sig"/hinanden, udover til læreren. Kontaktforældregruppen indkalder til forældremødet. Dem, der ikke har været ved sidste møde kontaktes personligt af kontaktforældrene. Det er DERES møde
  • Fysiske rammer: Hvordan ser klasseværelset ud?
  • Fællesoplevelser, der styrker sammenholdet som f.eks. udflugter, klassefester, "én-nats-overnatnings arrangement", lejrskole

3. Overbygningen

  • Samværsregler
    Klassen udarbejder samværsregler for sin egen klasse.
  • Klassemøder én gang om ugen, hvor f.eks. samværsreglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det er gået i ugens løb.
  • Kortspillet "Kort og godt" (socialpædagogisk forlag)
    (Lakmusprøver: nævne 2-3 navne man gerne vil sidde ved siden af. Er alle børn nævnt = godt fundament for socialt godt klima.)
  • Pigemøder/drengemøder pga. kønsforskelle i mobningen
  • Arbejde konkret med positive værdier:
    - hvad er en god kammerat
    - hvordan tager vi imod nye
    - hvad er en god skoledag
  • Emne på forældremøder og på tværs af forældregruppen
    Forældremøder:
    - Fast pkt.: Klassens sociale liv. Fra både lærerens samt forældrenes synsvinkel.
    - Kontaktforældrekulturen: Give følelsen og ansvaret for selv at være med, opfordre forældrene til at komme til "sig"/hinanden, udover til læreren. Kontaktforældregruppen indkalder til forældremødet. Dem, der ikke har været ved sidste møde kontaktes personligt af kontaktforældrene. Det er DERES møde
  • Fysiske rammer: Hvordan ser klasseværelset ud?
  • Fællesoplevelser, der styrker sammenholdet som f.eks. udflugter, klassefester, lejrskole

Abstrakte – undervisningstema

  • Skønlitteratur – oplæsning og selvlæsning
  • Film
    Forslag
    - Zappa
    - Tro, håb og kærlighed
    - Gummi Tarzan
    - Busters Verden
    - Tsatsiki
    - Den store badedag (uddrag)
    - Pelle Erobreren (uddrag)
    - Grease (evt. pigefilm)
    - Vildt blod (evt. drengefilm)
    - Kilden i Provence
  • Stilemne
  • Rollespil
  • Tegne konflikt
  • Logbog/dagbog
  • Hygge sig sammen (Hvornår er det rarest at være i klassen?)

Individniveau

  • Advarsel. Som udgangspunkt mindre skæld ud mere overbevisning
  • Individuelle samtaler med børnene
    Vær opmærksom på optrappende- og afspændende sprog
  Optrappende sprog Afspændende sprog
  Du-sprog Jeg-sprog
  Afbryder Lytter til ende
  Ligeglad Intersseret
  Ledende spørgsmål Åbne spørgsmål
  Bebrejder Udtrykker sit ønske
  Abstrakt Konkret
  Fokuserer på fortiden Fokuserer på nutis/fremtid
  Går efter personen Går efter problemet

 

  • Med udgangspunkt i mobbeprofilerne laves individuelle handlingsplaner med den enkelte mobbetype
  • Individuelle samtaler med forældrene
    Med f.eks. følgende overvejelsesspørgsmål:
    - Hvad, mener jeg, giver børnene en god skolegang?
    - Hvad er et godt samarbejde med lærerne?
    - Har jeg indtryk af, at der er nogle klasser, som har et dårligt socialt klima?
    - Hvilke forventninger har jeg til lærerne som opdragere?
    - Går jeg ind i en åben dialog med lærerne om klassernes eventuelle dårlige sociale liv?
    - Hvad gør jeg/kan jeg gøre i forhold til de forældre, der er "ligeglade"?
    - Deltager jeg/forældre nok i skolens arrangementer, for eksempel forældremøder?
  • Personlige målsætninger
  • Til en dygtig elev: Ros det faglige, men stil positive krav til at gribe ind i mobbesituationer

Afslutning

Mobning er et følsomt område uden facitliste for, hvordan man skal gribe problemerne an. Der findes hverken lette, absolutte eller skudsikre løsninger, som bare skal føres ud i livet. I processen om forebyggelse og bekæmpelse af mobning er der brug for mange nuancer. Derfor er det også vigtigt, at planen bliver evalueret jævnligt.

Vores forsøg med denne handlingsplan er, at bringe mobningsprocenten ned – og holde den nede. Det kræver en stor indsats af både elever, forældre og lærere.

I vores skolemiljø tolererer vi ikke mobning