Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering

Trivselsrapport 2022 for indskolingen – 0.-3.kl.

Er du glad for din skole:

100% af de adspurgte er glade for deres skole.

Er du glad for din klasse:

69% har svaret ja, meget, men vi skal være opmærksomme på en lille gruppe på 16%, der har svaret nej. Det kan skyldes at den enkelte har haft en dårlig dag, men det kan også skyldes drillerier, som vi skal til livs, så den lille procentdel kan få et bedre forhold til sin klasse.

Føler du dig alene i skolen:

62% har svaret nej. Dog er der en andel på 15%, der har svaret ja, meget. Det kan være at ens ven/veninde ikke var i skole, det kan skyldes at der har været konflikter med kammeraterne, eller at ingen ville lege det man har foreslået. Der kan ligge mange årsager til grund for besvarelsen, men vi skal være bedre til at sikre at alle børn føler sig imødekommet i skoletiden.

Kan du lide pauserne i skolen:

69 % er glade for pauserne, men en andel på 15% har svaret nej. Det kan skyldes ovennævnte årsager eller fordi nogle ambitiøse elever bedre kan lide timerne, hvor der er struktur og man bliver set med andre øjne.

Er du glad for dine lærere:

Vi er så privilegerede, at hele 92% er glade for deres lærere. De sidste 8% har ikke ønsket at svare. Det kan der være flere årsager til. Blandt andet hvis man tidligere på dagen er blevet irettesat eller har følt sig uretfærdigt behandlet af en lærer. Det kan også være faget, man ikke er tilfreds med som smitter af på synet på læreren. Samtidig kan det også være, at der er en kemi, lærer og elev imellem, som vi som skole skal arbejde på at få helet.

6 og 7: Har du ondt i maven, når du er i skole:

69% svarede nej, hvilket er overordnet positivt. 23 % har svaret ja, lidt. Der kan være flere faktorer som fx at det er den yngste børnegruppe, der har svaret og som kan huske tilbage på en dag, hvor de har haft ondt i maven. Samtidig har vi nogle indikationer i ovenstående på, at det er størstedelen af børnene der heldigvis trives, men derfor vil vi tage hånd om det til skole-hjem-samtalerne, hvor hvert barn kan komme til orde sammen med deres lærer og forældre.

  1. Er du god til at løse dine problemer:

23% har svaret nej. Muligvis fordi de havde problemer med at forstå spørgsmålet og fordi de befinder sig i en alder, hvor deres afhængighed af lærere/voksne er større.

  1. Kan du koncentrere dig i timerne:

77% har svaret ’Ja, meget’ og 15 % har svaret ’Ja, lidt’. Derfor er det vores opfattelse at vores undervisningsmetoder virker for de fleste. Den sidste procentdel har sat kryds i ’Jeg ønsker ikke at svare’, hvilket der kan være individuelle forhold der influerer på. Det være sig personlige årsager eller evt. konflikter med klassen/læreren, en dårlig start på dagen m.m.

  1. Er I gode til at hjælpe hinanden:

Kun 8 % har svaret nej, så vi antager at størstedelen oplever en fornemmelse for hinanden således at de gerne vil hjælpe og gøre en positiv forskel.

Når der alligevel er nogen, der oplever det modsatte kan det være fordi man i de små klasser til tider har svært ved at give hjælpen bedst muligt. Somme tider hører vi børn kritiserer hinanden for at give svaret i stedet for at lade kammeraterne tænke selv. Kritikken føles uretfærdigt, fordi intentionen var at hjælpe. Der er sandsynligvis også børn, der ikke føler at der er nogen der vil hjælpe dem og at de er overladt til sig selv. Denne følelse skal vi have arbejdet på at få vendt.

  1. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig?:

46% mener at de andre godt kan lide dem. Vi skal gerne højere op i % og tror det har at gøre med de evt. misforståelser og konflikter, der opstår. Hvis man er uvenner, glemmer man at man også stadig kan være venner.

  1. Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?:

69% synes at lærerne er meget gode til at hjælpe, hvilket vi sætter stor pris på. Det er vigtigt for os, at eleverne har tillid til at vi vil hjælpe dem med faglige og sociale ting, såvel som i trivsels øjemed.

Den sidste andel som ikke ønsker at svare, handler formentlig om, at man kan have en oplevelse af at have siddet med hånden oppe længe i en time uden at blive taget. Hvor følelsen af at læreren ikke vil hjælpe en.

Følelsen kan også opstå ved at, at man har fået opgaverne gennemgået og er blevet bedt om, at prøve selv inden man spørger om hjælp på ny.

Der kan være flere årsager herunder at man ikke synes ens lærer bryder sig om en eller den lærer man mindst kan lide, bliver ofte mødt af mere kritik end andre.

Mulighederne er mange, men vi vil tage til efterretning at 23% ikke ønsker at svare.

  1. Er der nogen der driller dig, så du kan blive ked af det?:

46% skriver ja, lidt, hvilket er for højt et tal. Der skal strammes op om kommunikationsformen og adfærden, så resultatet kan reduceres til næste gang. Herunder indgår arbejdet med grænser, ”pytknap” og definition af drilleri.

  1. Er du bange for at de andre børn griner af dig i skolen?:

69% af de adspurgte er ikke bange for at de andre børn griner ad dem i skolen. Det er en forholdsvis høj andel der ikke er bekymret over det. Det ser vi som et kæmpe plus. Dog er der 16%, der mener at de enten er meget eller lidt bange for, at det sker. Det er vores opgave at skabe så tæt på 100% tryghed som muligt i undervisningen i forhold til at det er okay at lave fejl. Det er vi ikke helt kommet i mål med, men er i en kontinuerlig proces vedr. dette.

  1. Er du med til at bestemme, hvad der laves i timerne?:

38% oplever ikke at de i skolen har medbestemmelse over det, der foregår. Det betyder, at vi som lærere skal være tydeligere for, hvornår eleverne enten selv vælger eller bestemmer div. emner eller opgaver m.m., således alle elever forstår deres andel i elevinddragelse.  Det står i Fælles Mål, at der skal være medbestemmelse hos eleverne omkring undervisningsemner og arbejdsgange m.m. Derfor kan vi ikke være tilfredse med dette resultat.

  1. Er timerne kedelige?:

69% synes ikke timerne er kedelige. Dejligt, at vi kan berige størstedelen af de adspurgte med god undervisning, der ikke keder.

Der er 16%, der synes timerne er meget kedelige. Det kan skyldes flere ting. For eksempel kan det handle om, at de helt reelt synes det er kedeligt, eller læreren er kedelig eller faget m.m.

Men det kan også handle om elevens faglige kompetencer.

  1. Lærer du noget spændende i skolen?:

92% af eleverne i 0.-3.kl. synes de lærer noget spændende i skolen. Det er meget positivt, vi er dog opmærksomme på, at det er resultatet i indskolingen, hvor børn som oftest er mest motiverede og læringsparate.

18.Er det svært at høre, hvad læreren siger?:

46% mener enten at det er meget eller lidt svært at høre hvad læreren siger. Det er ikke et problem, vi oplever, men skal selvfølgelig andelen taget i betragtning, tage det til efterretning og sikrer os tydelig kommunikation og at alle er med på det sagte.

  1. Er jeres klasselokale rart at være i?:

31% synes ikke lokalet er rart at være i. Vi kan til dels godt forstå elevernes synspunkt og forsøger, med de få økonomiske midler vi har til rådighed, at forbedre dette. Dog kan der også være det psykiske og sociale aspekt af det, at hvis man sidder i en klasse og føler sig enten ensom eller bøvler med en konflikt eller har en konflikt med læreren, så kan det også spille ind. 

  1. Er toiletterne på skolen rene?:

31% mener ikke de er rene. Det bliver ikke behandlet så godt, som det burde og vi må opjustere rengøringen på toiletterne på skolen. Samtidig er vi forpligtet til at lære vores elever, at udvise hensyn og respekt for ting som ikke er deres. Det skal derfor ikke kun ses i lyset økonomiske, miljø og klimamæssige hensyn.